Originally published in Information, April 5, 2002, Denmark.

Jeg vil ha’ en grøn kanin

Eduardo Kac&Mac226; transgene kunst er berømt og berygtet over hele verden.
Selv går han mest og bekymrer sig om en lille kanin ved navn Alba

HAT: Med kunstnerens ord
Af LARS MADSEN

Den brasilianskfødte kunstner Eduardo Kac vil så gerne have en selvlysende
hund. En GFP K-9, som hans projekt hedder, og som kan blive til
virkelighed ved hjælp af GFP - et grønt, selvlysende protein. Den
fluorescerende vovse, som i 1998 skulle have været Eduardo Kac&Mac226; første
transgene kunstværk, er imidlertid forblevet på det genetiske tegnebord,
og Kac kan kun drømme om den. I stedet har han indtil videre skabt tre
andre transgene kunstværker, hvoraf især den selvlysende kanin Alba har
gjort ham berømt og berygtet. Mere herom senere.
Eduardo Kac skabte sit første transgene værk, Genesis, i 1999. Han
oversatte vers 1,28 fra Bibelens Første Mosebog til morsekode og derpå til
DNA-kode, hvorefter den blev indsat genetisk i en bakterie. Bakterien
befinder sig netop nu i Seattle, og via internettet kan man tænde en lampe
med kortbølget, ultraviolet lys, som får den til at mutere. Herved ændres
også den bibelske sætnings ordlyd. Hvad skal det nu gøre godt for, kunne
man passende spørge Eduardo Kac:
»Bakterien muterer selv naturligt, så den bidrager faktisk lidt til
processen. Jeg er meget interesseret i det forhold, der skabes mellem
bakterien og menneskene, de arbejder på en måde sammen. Bakterien er
naturligvis ikke bevidst om noget som helst, men samspillet sker alligevel
på en meget konkret måde &Mac246; værkets koncept realiseres ved en fælles
anstrengelse fra bakterien og menneskene,« forklarer Kac.
»Min kunst har de seneste 15 år drejet sig om at underminere de
modsætninger, som har formet vores tankegang de sidste tusind år. Det
biologiske og det teknologiske opfattes som separate ting, det samme
gælder mennesker og dyr. Men sådan er det ikke i mine arbejder, hvor jeg i
stedet viser en sammenhæng.«
Efter at have præsenteret værket i 1999 fik Kac for en stund pillet genet
ud af bakterien, oversat den muterede DNA-kode til morsekode og dernæst
til engelsk. &Mac226;Før og nu&Mac226; resultaterne fik han indgraveret med laserstråle
i to sorte granitsten, der skal ses som et moderne svar på Rosettestenen &Mac246;
hvis ordlyd forfattet på græsk, demotisk og med hieroglyffer førte til
Jean-François Champollions dechifrering af hieroglyfferne i 1822.
»Det åbnede et vindue til fortiden,« siger Eduardo Kac, »og på samme vis
kan mit værk hjælpe os at forstå, hvad der ligger forude. «
Men hvorfor lave transgen kunst?
»Der er to aspekter. På det personlige plan har jeg altid beskæftiget mig
med disse modsætninger, derfor vil jeg bruge genetikken på en poetisk
måde, ikke som biologer benytter den. Ligesom en kunstmaler ikke benytter
maling på samme måde som en skiltemaler. I stedet for at se på os selv som
unikke, opdager vi, at vi er del af en genetisk sammenhæng. Det er faktisk
meget ydmygende &Mac246; vi er del af et netværk og ikke blot toppen af det. For
mig drejer det sig ikke så meget om at vise indhold som at skabe en
kontekst, hvor publikum kan gøre deres egne oplevelser. Jeg opfatter kunst
som nært knyttet til filosofi, fordi det stiller spørgsmål til omverdenen
og til os selv for at nå frem til en forståelse. Hvad publikum oplever er
betinget af, hvad de selv bibringer værket.«
»På det sociale plan er jeg interesseret i at skabe kunst, som har at gøre
med vores samtid. Hvis jeg blot malede et billede om emnet, ville det stå
som en slags løsrevet kommentar. Men hvis jeg tilegner mig værktøjerne og
viser, at med dem kan jeg skabe et åbent, politisk og filosofisk stykke
kunst, så viser jeg tydeligt, at det ikke er teknikken, men hensigten som
er afgørende for, hvad vi skaber. Forhåbentlig går det hermed op for
publikum, at tingene godt kan være anderledes.«
Efter Genesis fulgte så Alba, den selvlysende kanin som blev udviklet på
et laboratorium i Frankrig. Uheldigvis for Eduardo Kac gik der politik i
sagen, og kaninen har han derfor aldrig fået &Mac246; den sidder stadig i
laboratoriet. Kac kæmper indædt for at få den udleveret, eftersom en del
af projektet netop er at vise ansvarlighed, hvilket i dette tilfælde
betyder, at Alba skal bo hos ham i Chicago og leve som enhver anden
kælekanin. Hertil skulle gerne komme føromtalte grønne hund, som forskerne
endnu ikke har formået at skabe. Til gengæld har Kac senest skabt værket
The Eighth Day, som er et mindre økosystem med selvlysende planter, fisk
og mus. Titlen referer til skabelsesberetningen, som altså nu bliver
udvidet med en ekstra dag.
Kan Eduardo Kac se etiske problemer ved sin kunst?
»Bestemt. En del af mit arbejde er netop at forelægge offentligheden de
genteknologiske problemstillinger. Men jeg tager også ansvar, for eksempel
ved at ville gøre Alba til en del af min familie. Når folk tænker på
transgenetik, forestiller de sig en størrelse, som er unaturlig og
forskellig fra os. Mit arbejde viser så, at det i virkeligheden forholder
sig stik modsat. Transgenetikken eksisterer i naturen, her kan man faktisk
finde organismer, som deler genetisk materiale. For eksempel er der
bakterier, som videregiver deres genetiske materiale til planter, uden
nogen menneskelig indgriben. Og ved at bringe et transgent dyr ind i min
familie skaber jeg en nærhed mellem dette anderledes væsen og os,« siger
Eduardo Kac og forklarer, at proteinet GFP, som gør Alba selvlysende,
anvendes meget i forskning og er helt uden bivirkninger.
Kan du forstå, hvis folk finder din kunst problematisk?
»Ja, jeg kan se to problemer. Det ene er, at de ikke mener, det er kunst.
Hertil kan jeg sige, at man ikke anerkender det som kunst, fordi man ikke
erkender det som kunst. Det har ingen historiske fortilfælde, og du kan
ikke anerkende noget, som ingen historie har. Du er nødt til at udvide din
symbolforståelse, fordi du ikke kan gribe tilbage i historien, og der er
ingen metaforer i det. Værkerne skal tages helt bogstaveligt.«
»Det andet er et etisk problem, fordi mange ikke helt forstår, hvad jeg
laver. Folk har for eksempel troet, jeg sprøjtede det selvlysende gen ind
i kaninen &Mac246; hvilket jeg naturligvis ikke gjorde. Det ville være ondt, og
der ville ikke ske noget som helst. Nej, man sætter genet sammen med en
sædcelle fra en hankanin, så den selvlysende kanin kan fødes ad naturlig
vej. På den måde bliver det selvlysende gen kopieret til alle cellerne i
kaninen,« slutter Eduardo Kac.
Denne artikel skulle egentlig have handlet om en dansker, der laver
transgen kunst, men en sådan findes ikke. Kunstneren Nikolaj Recke er
tilsyneladende vores bedste bud herpå, eftersom han har haft en intention
om at lave genetisk kunst &Mac246; han ville masseproducere firkløvere.
»Det var et udtryk for at undersøge, om man kan designe lykke,« forklarer
Nikolaj Recke om projektet. Men ønsket om at få en forsker til at finde
frem til netop det gen, som giver en kløver fire i stedet for tre blade,
endte med, at han fik lov at opdyrke en normal kløvermark i et drivhus hos
DLF-Trifolium på Stevns. Råd til at betale en forsker havde han ikke, så
kløverne måtte forædles naturligt. Efter halvandet år havde han omtrent én
kvadratmeter jord med otte gange så mange firkløvere som normalt.
»Vi har ingen tradition for, at teknik og kunstnere arbejder sammen.
Hverken på universitetsplan eller noget andet. Jeg tror, det er en
blanding af mangel på kapital og mangel på visionære politikere,« siger
Nikolaj Recke. På den ene side ærgrer han sig, på den anden side er han
lidt tilfreds, for »intentionen kan være næsten lige så vigtig som at gøre
det. På sin vis var det meget godt, det stoppede her,« mener han.
Selv om det nok heller ikke bliver til noget, har han nu planer om at
splejse en forglemmigej med verdens største blomst, den op til 10 kilo
tunge og yderst ildelugtende Rafflesia.
»Det er igen et projekt, jeg vil komme til at vise på forskellige måder.
Det eneste der nok kommer til at mangle, er at blomsten bliver lavet,«
forklarer Nikolaj Recke.

www.ekac.org
www.artnode.dk

Back to Kac Web