Udgivet 5. november 2006

KULTUR

Den biologiske kunstner

Den amerikanske Eduardo Kac laver kunst med selvskabt dna - for eksempel en selvlysende kanin og en genmodificeret plante, som lige nu kan ses i Århus Kunstbygning.

Af Louise Witt
lowi@stiften.dk

Kunstneren Eduardo Kac skaber selvlysende kaniner eller genmodificerede planter. Blev de sluppet fri, kunne de muligvis forårsage en økologisk katastrofe, men det stopper ham ikke. - Kreativiteten skal være fri, siger han. - Du kan ikke sikre alting. Du kan også gå uden for Århus Kunstbygning og blive ramt af en bil. Og jeg arbejder selvfølgelig med al tilgængelig viden og alle tilgængelige sikkerhedsforanstaltninger. Foto: Kim Haugaard

Eduardo Kac laver ikke kunst, som museerne kan købe og låse inde i deres arkiver. Han skaber levende væsner - i kunstens navn.
For eksempel har kunstneren fremavlet selvlysende fisk og en ditto kanin kaldet Alba. Og lige nu er han aktuel på udstillingen "På Grænsen" i Århus Kunstbygning med en genmodificeret tobaks- og tomatplante.
Planten har i øvrigt givet dem lidt ekstra at arbejde med på det lokale udstillingssted. For sådan en kunstigt fremstillet gevækst må under ingen omstændigheder ende i naturen - det kunne jo ende i en økologisk katastrofe a la dræbersneglenes indtog i Østjylland! Så frøene er blevet sendt til landet i en forsejlet æske, fremdyrket under kontrollerede forhold på Landbrugets Forsøgscenter på Sjælland og transporteret til Århus Kunstbygning i en hermetisk lukket varevogn; i Århus Kunstbygning skal personalet holde planten under opsyn og fjerne frø og nye skud, så ingen publikummer kan rende med dem og så deres egne små genmodificerede gevækster - og efter udstillingen skal både de udstillede planter og løsdele destrueres med assistance fra Affaldskontoret Århus Kommune.
Og hvad i al verden er så meningen med det hele?
Århus Stiftstidende mødte den brasiliensk-amerikanske kunstner og fik lejlighed til at spørge.

Coitus, ergo sum
Allerførst lidt om værket, som han udstiller i Århus Kunstbygning:
Planten er skabt ud fra Decartes' kendte, filosofiske læresætning "coitus, ergo sum" (jeg tænker, altså er, red.) omskabt til dna-sprog. Desuden består værket af et skakbræt af sand og jord og flere skakterne på væggene i et mørklagt rum.
Titlen er "Move 36" - eller "Træk 36". Og det henviser til der, hvor planten står: Det felt, hvor skakgeniet Kasparov for ti år siden som det første menneske nogensinde tabte til en computer, kaldet Deep Blue, i spillets træk nummer 36.
I det historiske øjeblik blev den menneskelige intelligens, som skak er et symbol på, slået af en maskine.
- Det vigtige er, hvordan det skete. Kasparov forventede en meget logisk, kold og rationel opførsel fra maskinen. Hvis maskinen kan tage kongen, skal den simpelthen gå efter det. Men nej, da situationen opstod, flyttede computeren væk fra kongen og tog en bonde i stedet. Kasparov troede, det var en fejl og opførte sig derefter. Computeren vendte så omkring og tog kongen. Folkene bag forsøget så på logfilerne for at finde ud af, hvad der var sket. Hvordan kunne computeren være så beregnende? Var den blevet bevidst? Vi kan ikke udelukke det. Maskiner kan i fremtiden være mere menneskelige, siger Eduardo Kac.
- Planten bruger computerens universelle sprog til at sige: Jeg tænker derfor er jeg...
Hans pointe er, at der ikke er så langt mellem os og maskinerne, som vi bilder os selv ind.

Den grønne kanin
Da han i årtusindskiftet fremdyrkede albinokaninen Alba, der lyser neongrønt i et særligt lys, skabte Eduardo Kac meget postyr. Faktisk fik han aldrig lov til at fjerne kaninen fra laboratoriet i Frankrig og udstille hende i en hjemme-lignende installation. Og det hele endte i en større mediesag - Befri Alba! - hvor kunstneren via plakater på gaden, interviews i medierne og forelæsninger på bl.a. Sorbonne i Paris kæmpede for at få kaninen med hjem til konen og datteren i Chicago.
Anderledes stille har der været omkring hans genmodificerede plante i "Move 36". Den har indtil videre været udstillet mange steder i verden, for eksempel Exploratorium i San Francisco og Biennalen i Sao Paulo, men ingen steder har det ført til hærværk eller protester.
- Det er interessant, for vi indser ikke, hvor tæt vi er på andre livsformer, siger han, der fastslår, at vi identificerer os med dyrene, fordi de har øjne og ansigter som os.
- Der er store ligheder mellem os og planter. Ikke for at sige, at vi har gener som planter, men vi har mange gener, der gør de samme ting, og nogle af generne er ens, selvom det er et mindre tal.
- Hvad tænker du om det reaktionsmønster: At folk ikke reagerer på planten som på Alba?
- Vi har arvet en meget tung bagage fra religion og filosofi, ikke kun i Vesten - det ses også i buddhisten. Tag nu Zen. Er du en dårlig person på jorden, vil du komme tilbage som en hund i livet. Det er din straf. Der er et klart hierarki, og planterne er endnu længere ende.
- Mine værker er en kritik af de idéer, som vi har arvet fra tusinde af år. Tanker, der siger, at mennesker adskiller sig fra dyr, for eksempel med sproget. I dag ved vi jo, at det ikke er tilfældet. Vi har større lingvistiske evner end dyr, men der er fine kommunikationssystemer blandt andre arter, primater for eksempel.
- Du prøver at dekonstruere vores logik?
- Lige præcis! Vi har lært, at Gud skabte mennesket i sit eget billede, og så har jeg skabt et levende væsen, der er et resultat af noget fra den menneskelige verden, noget fra en maskine og noget fra planteverdenen. Vi har noget, der mikser det hele - for at vise, at det ikke er så langt fra hinanden.
- Det viser, at de adskillelser ikke fungerer.
- I dag er den adskillelse måske stadig operationel, men ikke ret meget længere, for vi har allerede set mange eksempler på, at det smelter sammen. Mine værker er eksempler. Eller et menneske med pacemaker i brystet. Det bliver reguleret af en maskine, ligesom en rumstadion eller din bank. Maskiner regulerer vores liv. Så at være menneskelig vil for eksempel sige at have den pacemaker-maskine i din krop. Ellers er du jo død. Det kan også være babyer, der er fremstillet ved bioteknologi. Det gør dem ikke mindre menneskelige...
- Så du tror, vi i fremtiden må ændre opfattelse?
- I dag er vi bundet til den måde at tænke på - det er svært at bryde 1000 års tradition. Min arbejde skaber ikke en illusion, om at det kan være sådan, det er realiteter. Planten er i live som dig og mig. Mit arbejde materialiserer det spørgsmål!
På Grænsen
Århus Kunstbygning, til søndag 26. november
Onsdag 8. november kl. 19.00-20.00 offentlig omvisning ved leder af Århus Kunstbygning Thorsten Sadowski

Back to Kac Web